Har arbejdet på højtryk på det sidste for at blive færdig til alletiders hyggelige julemarked, Jul i Det røde Pakhus i hobro lørdag d. 3. december kl. 10-16.
Er med til at arrangere markedet, men vil jo også gerne have en stand. Det er godt nok sin sag, at skulle styre begge ting, men mon ikke den går?
Jeg klipper hjerter på livet løs, sætter tags på mine smykker (glemmer det indimellem), finpudser mine smykker og planlægger hvordan standen skal se ud… Der er nemlig præmie til pæneste stand, så der er nok at tænke på.
Der er ofte så meget planlægning med alt muligt, at jeg har en tendens til at glemme mine smykker. Jeg skal jo da helst tjene lidt på foretagendet ellers er der ingen idé i at deltage (udover at det er helt vildt sjovt at arrangere marked).
Nå, men har du tid og lejlighed, så kig endelig forbi – det er mig med smykkerne
Findes der noget bedre end nyt legetøj? Nej vel…
Jeg elsker at afprøve nye materialer og denne gang faldt jeg over en reklame for det revolutionerende Designer Clay fra GEOMFIX. Wow det skulle jeg da lige prøve. Farvet ler, der ikke skal i ovnen for at størkne og som bliver hårdt som sten.
Fluks fik jeg bestilt 2 pakker ler i farverne Amethyst og Blue Zircon.
Fra England kom pakken og det blev straks afprøvet.
Leret består af to komponenter, som skal blandes (1-1) og derefter går der ca. 24 timer før det er størknet.
Jeg pakkede Amethyst ud. Eftersigende skulle den passe ekstra ordinært godt til Swarowskis amethyst krystaller, men ærlig talt farven var lidt for gusten lilla, men ok, måske det ændrede farve i takt med at det størknede?
Leret størknede som det skulle – imponerende hvor lidt arbejde der skal til – men farven var godt nok elendig. Så prøvede jeg den blå zirkon og heller ikke her var der stor succes. Men ok fordi jeg ikke er tilfreds med farven gør jo egentlig ikke produktet dårligt, så prøv det selv.
Men husk at bruge pakken ret hurtigt efter åbning – der gik ikke lang tid før end de to komponenter havde hver sin farve og den ene var næsten helt størknet (selv om de slet ikke var blandet).
Ja efter at have været brugt én enkelt gang røg de altså i skraldespanden. Men prøvet blev de J
Så har Pantone lanceret sæsonens farverapport.
Den selvfølgelig ikke endegyldig, men en vejledning til alle der på den eller anden måde arbejder med farver og design.
Overskriften lyder Sensible and Spirited, og lægger op til en kontrastfuldt efterår med på den ene side neutrale farver og mere kontrastfulde, klare farver.
Men her er billedet, døm selv og lad dig inspirerer (hvis du har lyst)…
Hvad kan jeg dog bruge det til tænker du?
Hav farverne in mente, når du køber perler og andre smykkedele.
Tænk nyt og bland de kontrastfulde farver endnu mere. Traditionelle efterårsfarver kombineret med en kraftig pink f.eks.
Brug det når du skal sammensætte efterårets kollektion, butikkens udstilling osv.
Mulighederne er mange – men husk det er bare til inspiration
En bekendt af mig har endnu engang afleveret en kæde til mig, for at få sat en ny lås i. Hun har nikkelallergi og selv om hun har købt kæde med sølvlåse, så oplever hun altså igen, at de indeholder nikkel – selv om det ikke er lovligt at benytte nikkel i smykker i Danmark og resten af Europa.
Det er ærgerligt, at der stadig er smykkeproducenter, der glemmer denne lille detalje. De gør det nok ikke bevidst, men halvfabrikata i sølv er bare dyrere i Danmark og derfor er det ofte fristende, at købe ind hos de billigere kinesiske, indiske og amerikanske smykkeproducenter. Desværre er det ikke forbudt at benytte nikkel i disse lande og derfor bør man som smykkemager eller forbruger være på vagt. Smykker, knapper, lynlåse, brillestel, mobiltelefoner m.m. må ifølge EU´s nikkeldirektiver ikke indeholde så meget nikkel, at det kan udløse en allergisk reaktion.
(Kilde: http://eksem.astma-allergi.dk/kontakteksem/allergiskkontakteksem/nikkel ).
Som forbruger kan man afhjælpe problemet ved at investere i apotekets nikkeltest, som hurtigt kan bestemme om det smykke, man har købt indeholder nikkel.
Det er selvfølgelig en smule irriterende at man først kan teste smykket, når man har købt og betalt det, men som forbruger kan man desuden gøre sig den tjeneste at undersøge om den pågældende guldsmed eller smykkedesigner er registreret ved Ædelmetalkontrollen.
Du kan også være lidt mere kritisk, når du køber smykker. Det er i nogle lande ikke forbudt at benytte bly i sølvsmykker (det er forbudt i både Europa og USA), da det forurener. F.eks. er det nogle gange et problem med bly i tibetansk sølv, som man ofte kan købe i smykker, som sælges på kræmmermarkeder og festivaler. Sølvkomponenter med bly mærkes dog tungere en tilsvarende uden bly…
Samtidig er smykker med bly og nikkel ofte en del billigere, så et godt råd er – køb ikke dine sølvsmykker for billigt og kun hos en forhandler, der rent faktisk virker som om vedkommende ved noget om sine smykker eller hold dig til smykker i kirurgisk stål.
Min bekendte? Hun fandt heldigvis en forsølvet messinglås i god kvalitet til kun 18 kr. i en hobbyforretning og den er testet og fundet i orden.
Her har jeg købt perler og halvfabrikata ofte. De hører ikke til i den billige ende (dog heller ikke blandt de dyreste) og har heller ikke jordens største udvalg. Tilgengæld har de billig porto og det vareudvalg, som de har, er af virkelig god kvalitet. Perlerne er flotte og man har indtryk af, at Yvonne & Co. har fingeren på pulsen, hvad angår trends indenfor smykkemoden. En af de detaljer, som jeg godt kan lide ved netshoppen er den smarte lineal ved produkterne, som gør, at man lynhurtigt kan få et realistisk indtryk af produktets størrelse. Kræs for kunderne. Desuden har NordicBeads.com en rigtig god kundeservice. En mail eller opringning, hvis de ikke kan levere eller en lille gave, hvis produktet er udsolgt. Desuden gør den lækre indpakning heller ikke noget.
Ja, det er altså virkeligt svært at finde noget negativt om butikken.
Ravstedhus.dk - et rent mekka for både professionelle, hobbyfolk, billedkunstlærere og andre, som elsker at fremstille smykker. De har simpelthen ALT i værktøj, dimsedutter og perler. Supernem og overskuelig shop, det skal siges. Eneste irritationsmoment er, at der tit og ofte mangler billeder. Ja jeg ved godt, at der er mange varer, men i en netbutik er billedet bare det allervigtigste. Søger man viden og information om produkter, værktøjer, trends og materialer eller vejledninger, så er Ravstedhus derimod en guldgrube. Ingen tvivl om det. Et virkelig godt sted at handle lige bortset fra den der kundeservice. Puha, jeg har efterhånden handlet der en del gange, men oplver igen og igen, at det tager hundrede år (sådan ca.) før varene ankommer sammenlignet med andre shops og flere gange har jeg oplevet ikke at få besked, hvis en varer er i restordre. Det er simpelthen så irriterende at vente i ugevis på en vare uden at vide hvorfor. En lille mail eller et telefonopkald ville gøre underværker…
Var det kun en gang, så lad gå, men når det sker igen og igen, så bliver man lidt træt af det.
Der er så mange gode perlebutikker og butikker, hvor man kan handle smykkedele rundt omkring. De fleste er gode og velassorterede, men mange kunne også blive bedre, synes jeg.
Første butik jeg falder over er BeadsNdrops.dk som dels er en netbutik dels er en fysisk butik med hovedsæde i Studiestræde, København.
Jeg har lige været derinde for at handle, da jeg skulle bruge et par småting til en kæde. Hold da op en masse varer. Jubii en webshop med et meget stort varesortiment. Desværre en være rodebutik, viser det sig. Det er virkelig svært, endda for en rutineret webshopper og perleindkøber som mig at finde rundt i butikken. Produktmenuerne falder mig ikke logisk og jeg har enormt svært ved at finde det jeg har brug for.
Den er for lang og man kan ikke vælge at søge perler på fx farver. Til gengæld virker søgefunktionen ok.
Det skal dog siges til butikkens fordel, at har man først fundet det man skal bruge, så er priserne generelt lidt lavere end andre tilsvarende netbutikkers priser og portoen er lav. Så på det punkt vinder de lidt.
Hvad synes du?
Ja bloggen trængte til en ansigtsløftning og det fik den. Der er stadigvæk nogle små skønhedsfejl, men de skal nok blive rettet løbende…
Det regner udenfor og jeg sidder og snotter indenfor, så der har været lidt tid til at være kreativ. Vil lige dele nogle nye smykker og et spændende produkt, forsvindingsplast, med jer.
Jeg fandt forsvindeingsplastikken hos Panduro Hobby. Man lægger stof-, garn og trådrester på kryds og tværs ovenpå et stykke forsvindingsplast. Når de ligger i det mønster, som man vil have, lægges endnu et stykke plast ovenpå. Eventuelt kan der fæstes med knappenåle. Herefter skal du en tur ind til symaskinen og sy på kryds og tværs gennem plast og stof indtil alt sidder fast. Herefter lægges det hele i vand og palstikken opløses lige så stille.
Voila! Du sidder tilbage med en smuk tekstildekoration, som kan bruges til lidt af hvert. Jeg har lavet nogle blomster i denim, plast,sølvtråd, guldstof m.m. Tanken er, at de skal bruges i en kæde, men jeg kan forestille mig, at de også er smukke på en hårbøjle eller en taske. Et par af blomsterne blev klippet op igen og brugt til de to fingerringe på billedet.
Herligt legetøj på sådan en forårs-regnvejrsdag
Mon ikke snart smykkerne er til salg fra www.kbyk.dk
I min jagt på at finde den helt perfekte afslutning på et nyt armbånd (ved ikke om det skal være lås eller knude…) forvildede jeg mig ind på Vinston Designs perleshop. Jeg har en gang i mellem været derinde og købe lidt tilk smykkeproduktionen, men det var mere den guldgrube af inspiration og vildt gode vejledninger, som ligger derinde, jeg faldt over. Lige til at downloade og bruge med gode billeder og trin-for-trin vejledninger. Synes bare lige Vinston Design fortjente lidt omtale, for alle de gratis vejledninger, som jeg nu har hentet ned







